onsdag den 2. december 2009

Strøm via vindmøller.

Projekt vindmølle er igang... Legetøjskasserne blev gennemrodet og her fandt jeg, en lille motor og nogle vinger fra et fly og i værktøjskassen fandt jeg en ledning og en lille pære.
Udenfor og teste om vindmølleeksperimentet virkede...

HURRA! Der kom lys i pæren;-)

søndag den 18. oktober 2009

Bålmad

Vores flotte "Ingrid marie" æbletræ i haven, gav anledning til ideen om bålmad.
Vi har et dejligt bålsted i haven, så nu skal der bare tændes op.
Imens bålet kom igang, fandt vi de nødvendige remedier frem, så vi kunne lave fyldte æbler. Opskriften er her: http://skoven-i-skolen.dk/default.asp?m=15&a=959

Æblerne udhules...
Og fyldes med en blanding af smør, farin, kanel og rosiner.
Vi fik undervejs ideen om, at vi ville prøve med bananer også. De blev fyldt med farin og rosiner.
Så er det tid til at sætte gryden over bålet. (Bananerne skal dog ikke have så længe som æblerne, så de kom først på lidt senere)
Det simre og skaber hygge:-)Æblerne har nu fået ca. 10 min. , så nu er det tid til at komme bananerne i gryden.
Efter yderligere 10 min. ser det ud til at vores frugtparadis er færdig.
Sådan blev resultatet.... nu glæder vi os bare til at smage.
Lidt cremefraise til gjorde underværker.
Det smagte virkelig godt:-)

lørdag den 17. oktober 2009

Rygeost

Så var dagen kommet til , at tage ud til min biotop for at finde brændeælder. Der er ikke mange tilbage på denne årstid, men jeg fandt dog alligevel en lille plet.....hvor der var nogle som jeg kunne bruge til min rygeost.
Jeg havde anskaffet lidt halm hos en landmand. Halmen kom i min grill (i opskriften står der, at man skal bruge en metal spand, men da jeg ikke ejer sådan en, valgte jeg at bruge min grill).

Her er der ved at komme godt gang i ilden...
Derpå skulle brændeælderne lægges ovenpå halmen/ilden og det skabte vældig meget røg;-D

Ind med osten og låg på! Osten var der ca. 2 min. I opskriften stod der ca. 1 min, men også at osten skulle være lysebrun før den var færdig, så den fik lidt længere under låg.
Det færdig resultat:
Rygeosten smagte meget af røg, så måske skulle jeg have nøjes med 1 min. istedet for 2 min.

fredag den 9. oktober 2009

Græskar/ pædagogisk forløb.

Toppen er skåret af græskarret, så næste skridt......er at få indmaden ud.
Det kan godt være lidt svært, hvis man ikke har tålmodighed, så jeg måtte træde til et kort øjeblik...
Mon låget passer???
Ideen til udskæringerne tegnes først op med en tusse, så det bliver helt rigtig.
Så er det igang med kniven igen og det kræver koncentration.
Det hyggelige / Uhyggelige resultat pynter nu foran døren:-)
Vi gemte nogle kerne (ca. fra 1 græskar), så der kan såes nye næste år eller måske laves en lille snack.

Frisk ost

1 ltr. skummetmælk, 1 dl. kærnemælk og lidt salt blev blandet sammen i en skål, hvorefter skålen blev stillet et lunt sted i et lille døgn.

Derefter øste jeg osten forsigtig over i en si...

Blandingen stod endnu et døgn, så vallen kunne løbe af...
Fortsættelsen af fremstilling af osten følger i Biotop 6 opgaven;-)

onsdag den 7. oktober 2009

Agern-kakao

Inspireret af naturens egne planter, fik jeg ideen til at undersøge, hvad man kunne bruge alle de agern til, som på nuværende tidspunkt falder af træerne. Efter lidt søgning på nettet fandt jeg denne opskrift: http://skoven-i-skolen.dk/default.asp?m=15&a=186

Første opgave, var så at samle agern. I opskriften er der ikke beskrevet hvor mange gram man skal bruge, så vi samlede det antal, som vi skønnede der skulle bruges. (Ca. 800g.)

Derefter ristede vi dem i gryden med skallen på. (Jeg havde/har lidt svært ved at se, hvad det skulle gøre godt for?)
Da de var ristede, var næste opgave at få nødden ud af skallen..... ikke nogen helt let opgave. Det kræver ihvertfald tålmodighed:-)

Ude af skallen, skulle nødderne hakkes.

Derefter skulle de overhældes med kogende vand tre gange, for at fjerne garvesyren.

Tilbage i gryden med de hakkede og skyllede agern, hvor de skulle ristes tørre.

Derpå skulle vi prøve at lave pulver ud af dem. Først prøvede vi med en blender, men resultatet blev ikke så fint som vi havde håbet.
Derfor forsøgte vi med en morter, men heller ikke dette gjorde dem mere pulver-agtige.

Til sidst blandede vi lige dele agern-pulver/grums og sukker med mælk.
Hvorefter blandingen tilsidst kom i kogende mælk.
Resultatet:
Mælken blev lysebrun (kan vist ikke rigtig ses på billedet). Der var meget grums i agern-kakaoen og smagen var helt ligesom duften..... Meget harsk/besk.
Så det er ikke lige noget, vi vil forsøge igen, både fordi det tog rigtig lang tid at lave, men også fordi resultatet (smagen) absolut ikke var særlig god.

Hjemmelavet smør

Så kom øjeblikket, hvor vi (mine sønner og jeg) for første gang skulle prøve at lave smør.
Vi "snød" lidt i forhold til opskriften, idet vi brugte en håndmixer istedet for en meljævner eller andet. Dette på baggrund af, at vi troede det ville tage MEEEEGET længere tid end det reelt gjorde. Men næste gang vil vi forsøge med meljævner/pose. Resultatet blev nemlig så godt, at vi vil prøve at lave kryddersmør til vores bagte kartofler engang:-)

Heri er brugt ½ ltr. fløde, og som det kan ses er kærnemælken og smørret begyndt at skilles.
Derefter kom vi smørret i et viskestykke for at si resten af kærnemælken fra.
Lidt håndkraft er altid godt:-)
Her skylles smørret i koldt vand.
Til sidst blandede vi salt i..... liiiidt for meget faktisk, men det ved vi til en anden gang.
Det færdige resultat:


Opskriften til smør er fundet på side 38 -39 her:http://mejerigtigklog.dk/pdf/smrbog_lores.pdf