Børnene var meget optaget af de spor (hvilket man desværre ikke kan se på billederne) som førte ned til åen. Det var tydelige spor fra rådyrene, som formodenligt drikke vand derfra.
Derudover faldt der en ret sjov kommentar om græsforhøjningen ude i vandet; En af drengene mente helt klart at det kunne ligne en militærmands hjelm:-D
tirsdag den 25. august 2009
Biotop - aktivitet (2)
Et par billeder fra den dag, i slutningen af juni, hvor vi var ude og samle planter på min biotop.
Biotop forløb/ Didaktiske overvejelser
DIDAKTISKE OVERVEJELSER.
Min biotop er i skoven (Dyrehaven).
Jeg havde en lille gruppe på 4 børn i alderen 8-12 år, 3 drenge og 1 pige. Første gang jeg tog børnene med i skoven iagttog jeg blot deres færden og interesseområder, uden indblanding fra min side. For at jeg kan rykke deres fokusområde, er jeg nødt til først at forstå det som de forstår, og kun her kan jeg udvikle deres forståelseshorisont. Børnene havde forinden fået den besked at de skulle i skoven og lege og spise madpakker. Børnene fokuserede meget på gåturen og hinanden. En af drengene opdagede nogle rådyr spor, hvilket gjorde alle 4 børn optagede af, om de kunne få øje på dyrene. Ingen af børnene syntes at lægge mærke til alle planterne, eller også overså de dem på grund af uvidenhed? Jeg vil forsøge at gøre børnene interesserede i skovens planter, via et didaktisk forløb.
Hvad? (aktivitet og fokusområde)
Hvorfor? (Pædagogisk mål og begrundelse)
Hvordan? (metode og planlægning)
Pædagogens rolle?
Mit mål er at børnene skal opnå viden om og fatte interesse for planterne i skoven og hvad de kan bruges til.
Dette skal ske igennem en række aktiviteter med planterne. Vi vil samle nogle planter i skoven, og tage dem med hjem for at bestemme deres navn. Dernæst vil vi undersøge hvad planterne kan bruges til, og afprøve forskellige ting i små workshops. Vi vil trække farve ud af planerne ved koge dem, vi vil koge suppe på planterne, hvis nogle af dem er spiselige, og vi vil lave billeder med planteaftryk på lærred.
Det pædagogiske mål med forløbet er at give børnene indsigt i naturens mangfoldige muligheder, samt at medvirke til at børnene udvikler interesse og respekt for det der er alles ansvar og allemandseje, nemlig vores natur.
Børnene skal lære om planternes anvendelighed og se færdige resultater af hvad planter kan bruges til og hvordan de kan ændre form og farve når man bearbejder dem.
Jeg vil starte med at fortælle børnene hvad der skal ske, hvor meget vi skal samle og hvad vi senere skal bruge det til. Jeg vil inddrage leg i naturen, som et element i at gøre børnene trygge i forløbet, blandt andet plante-stafet, som går ud på at jeg gentagne gange viser børnene tre forskellige planter og fortæller hvad de hedder, hvorefter børnene i skoven skal kunne løbe ud og finde den plante, hvis navn jeg råber. Jeg mener at min målgruppe har større udbytte af den legende lærdom, frem for den ”dikterende/fortællende læring”. Jeg vil inddrage børnenes motorik og sætte alle sanser i spil i dette forløb, ved at lade dem dufte, smage (hvis det er forsvarligt), mærke og male på planterne.Vi starter med at kigge i en bog om planter og lærer om de tre planter vi skal kunne til plante-stafetten.
Vi finder en fletkurv til at opbevare vores planter i, og tager ud i skoven og leger og samler.
Hjemvendt vil vi bestemme nogle af planterne og koge brændenældesuppe.
Forløbet vil strække sig over to gange, da der skal være god tid til de to sidste workshops.
Jeg vil, inden hver workshop, fortælle børnene hvad der skal ske, og hjælpe dem i gang ved at have alle de indledende forberedelser klar inden vi starter, lærred, maling, forklæder mm. Når børnene går i gang vil jeg trække mig lidt tilbage, forudsat at frustration og mestring balancerer. Børn kan med fordel udfordres, vygotzky, zone for nærmeste udvikling.
Jeg vil betragte mit mål som være nået, når børnene viser forståelse for nogle af planternes mange anvendelsesmuligheder, samt når børnene gerne vil deltage i de tre workshops.
Dokumentationen af forløbet vil være produkterne af de tre workshops, som børnene får med hjem, samt billeder af forløbet. Jeg kommer omkring visse temaer i lærerplanerne: krop og bevægelse: igennem leg i skoven. Sociale kompetencer: ved at børnene skal deles om maling og vente på at det bliver deres tur til at komme en ingrediens i suppen. Sprog: ved at vi taler om hvad vi har oplevet og børnene udtrykker hvad der har været sjovt og mindre sjovt. Natur: forløbet i sig selv omhandler naturen og dens muligheder. Kulturelle udtryksformer: Ved at male og lave planteaftryk.
Beskrivelse af forløb
Jeg reflekterer løbende.
Jeg startede med at fortælle børnene om plantestafetten, og deres respons var positiv. Da jeg viste og fortalte om de tre planter, stafetten skulle dreje sig om, oplevede jeg at det var vanskeligt at fastholde deres koncentration. Jeg viste dem planterne i en bog, hvilket jeg ikke vil gøre en anden gang. Da først vi kom ud i skoven og jeg viste dem planterne så de kunne røre ved dem, havde de nemmere ved at forholde sig til, hvad vi skulle.
På gåturen ud til min biotop, var der et par af drengene som ikke synes det var særlig spændende at gå eller finde planter, men jeg ser dog at indstillingen ændrer sig jo længere vi kommer ind i skoven, pludselig flyttes deres fokus fra gåturen, til om de kan finde dådyr inde mellem træerne og derefter bliver stemningen mere positiv. Da vi ankom til min biotop greb børnene til opgaven med stor iver. Faktisk blev det ret hurtig til en konkurrence mellem dem, idet de ville se hvem der kunne finde flest forskellige planter.
I løbet af tiden vi var i skoven, blev de mere og mere dristige i deres måder at finde planter på. Hvor de i starten bevægede sig langs med åen, blev der efterhånden fundet på mange kreative måder at komme over åen, række længere ned mod vandet osv. Netop i dette øjeblik kom motorikken i spil, da det var tydeligt at tre af børnene var motorisk lidt mere udviklede end den sidste (som sjovt nok også var den yngste). Jeg startede forløbet med at børnene blot skulle sondere terrænet og finde forskellige planter, for til sidst at slutte af med plante-stafetten, som blev en succes.
Da børnene ikke rigtig synes at kunne finde flere planter, pakkede vi sammen og tog hjem for at kigge i de bøger, jeg har om planter, således at vi/de kunne bestemme navnet på dem. Her sker der så en lille ændring i mine første overvejelser over forløbet, idet snakken mere kommer til at dreje sig om formen, farven og følingen af planterne. Så selvom de får navngivet flere af planterne, ved at kigge på billeder i bogen, bliver det mere sanserne der kommer i spil, hvorfor jeg valgte at lægge mit fokus på børnenes forklaring af planten (se nedenfor), frem for hvad vi kunne bruge den til. De brugte meget tid på at se, føle og lugte til planterne, hvilket var meget spændende at være vidne til, idet aktiviteten gik fra, at børnene faktisk konkurrerede individuelt mod hinanden ude i skoven, imens de hjemme i stedet gik ind i et samspil og en god dialog omkring planterne.Som udgangspunkt, synes jeg at mit forløb faktisk blev mere spændende og sjovt både for mig og børnene end først antaget, men jeg har stadig et ønske om at lære børnene mere om de ting vi rent faktisk kan spise i naturen, og hvad planterne kan bruges til, så de kommende biotop forløb skal bruges til at komme tilbage på sporet og gå i gang med de tre workshops.
Et udpluk af de planter som de fandt:
Da vi kom hjem fra skovturen, satte vi os ned (med saftevand og kage selvfølgelig) og begyndte at finde navne på de forskellige planter. Det gav anledning til megen morskab, da de ikke altid var helt enige om formen, farven osv. Jeg valgte at lade børnene være de styrende i bestemmelserne, da jeg mener "voksen-styring" ville have forstyrret legen og inspirationen for dem. Jeg kan konludere at jeg fremover skal være mere styrende i forhold til at strukturere forløbet, eftersom jeg ikke fik gennemført min workshops, som skulle have været startet samme dag, som vi kom hjem fra skoven.
Mælkebøtte:
Det ligner en stenalder-kæp.
Den har lidt pikker som en økse og den er kort nede i spidsen og så bliver den bredere og bredere. Oppe ved enden er den bare rund.
Bregne:
Den har mange takker og den har hår og så har den en stang i midten som ligner et træ. Hver eneste tak har en streg i midten.
Padderokke:
Den ligner et lille grantræ i formen og det hele. Den har sorte striber og den har masse af streger. Det ligner også et skelet fra et kæmpe blad. De stænger der går ud er runde.
Tormentil:
Der er små gule blomster på og de blade den har kan godt lidt ligne brændeælde-blade. På stangen er der masser af hår og det samme i spidsen og der deler den sig i to.
Bleg pileurt:
Den er rigtig flot lysegrøn. Ude i spidsen har den masser af små dutter. Når den har lagt et stykke tid, bliver den helt brun/sort. Man kan også se skellettet meget tydeligt i de her blade.
?? :
Den ligner frøblade altså sådan nogle kongefrøerne sidder på. Bladene ligner meget en sky. Den har et flot skelet. Stanglen går op på midten og der sidder et blad på hver siden af den.
Min biotop er i skoven (Dyrehaven).
Jeg havde en lille gruppe på 4 børn i alderen 8-12 år, 3 drenge og 1 pige. Første gang jeg tog børnene med i skoven iagttog jeg blot deres færden og interesseområder, uden indblanding fra min side. For at jeg kan rykke deres fokusområde, er jeg nødt til først at forstå det som de forstår, og kun her kan jeg udvikle deres forståelseshorisont. Børnene havde forinden fået den besked at de skulle i skoven og lege og spise madpakker. Børnene fokuserede meget på gåturen og hinanden. En af drengene opdagede nogle rådyr spor, hvilket gjorde alle 4 børn optagede af, om de kunne få øje på dyrene. Ingen af børnene syntes at lægge mærke til alle planterne, eller også overså de dem på grund af uvidenhed? Jeg vil forsøge at gøre børnene interesserede i skovens planter, via et didaktisk forløb.
Hvad? (aktivitet og fokusområde)
Hvorfor? (Pædagogisk mål og begrundelse)
Hvordan? (metode og planlægning)
Pædagogens rolle?
Mit mål er at børnene skal opnå viden om og fatte interesse for planterne i skoven og hvad de kan bruges til.
Dette skal ske igennem en række aktiviteter med planterne. Vi vil samle nogle planter i skoven, og tage dem med hjem for at bestemme deres navn. Dernæst vil vi undersøge hvad planterne kan bruges til, og afprøve forskellige ting i små workshops. Vi vil trække farve ud af planerne ved koge dem, vi vil koge suppe på planterne, hvis nogle af dem er spiselige, og vi vil lave billeder med planteaftryk på lærred.
Det pædagogiske mål med forløbet er at give børnene indsigt i naturens mangfoldige muligheder, samt at medvirke til at børnene udvikler interesse og respekt for det der er alles ansvar og allemandseje, nemlig vores natur.
Børnene skal lære om planternes anvendelighed og se færdige resultater af hvad planter kan bruges til og hvordan de kan ændre form og farve når man bearbejder dem.
Jeg vil starte med at fortælle børnene hvad der skal ske, hvor meget vi skal samle og hvad vi senere skal bruge det til. Jeg vil inddrage leg i naturen, som et element i at gøre børnene trygge i forløbet, blandt andet plante-stafet, som går ud på at jeg gentagne gange viser børnene tre forskellige planter og fortæller hvad de hedder, hvorefter børnene i skoven skal kunne løbe ud og finde den plante, hvis navn jeg råber. Jeg mener at min målgruppe har større udbytte af den legende lærdom, frem for den ”dikterende/fortællende læring”. Jeg vil inddrage børnenes motorik og sætte alle sanser i spil i dette forløb, ved at lade dem dufte, smage (hvis det er forsvarligt), mærke og male på planterne.Vi starter med at kigge i en bog om planter og lærer om de tre planter vi skal kunne til plante-stafetten.
Vi finder en fletkurv til at opbevare vores planter i, og tager ud i skoven og leger og samler.
Hjemvendt vil vi bestemme nogle af planterne og koge brændenældesuppe.
Forløbet vil strække sig over to gange, da der skal være god tid til de to sidste workshops.
Jeg vil, inden hver workshop, fortælle børnene hvad der skal ske, og hjælpe dem i gang ved at have alle de indledende forberedelser klar inden vi starter, lærred, maling, forklæder mm. Når børnene går i gang vil jeg trække mig lidt tilbage, forudsat at frustration og mestring balancerer. Børn kan med fordel udfordres, vygotzky, zone for nærmeste udvikling.
Jeg vil betragte mit mål som være nået, når børnene viser forståelse for nogle af planternes mange anvendelsesmuligheder, samt når børnene gerne vil deltage i de tre workshops.
Dokumentationen af forløbet vil være produkterne af de tre workshops, som børnene får med hjem, samt billeder af forløbet. Jeg kommer omkring visse temaer i lærerplanerne: krop og bevægelse: igennem leg i skoven. Sociale kompetencer: ved at børnene skal deles om maling og vente på at det bliver deres tur til at komme en ingrediens i suppen. Sprog: ved at vi taler om hvad vi har oplevet og børnene udtrykker hvad der har været sjovt og mindre sjovt. Natur: forløbet i sig selv omhandler naturen og dens muligheder. Kulturelle udtryksformer: Ved at male og lave planteaftryk.
Beskrivelse af forløb
Jeg reflekterer løbende.
Jeg startede med at fortælle børnene om plantestafetten, og deres respons var positiv. Da jeg viste og fortalte om de tre planter, stafetten skulle dreje sig om, oplevede jeg at det var vanskeligt at fastholde deres koncentration. Jeg viste dem planterne i en bog, hvilket jeg ikke vil gøre en anden gang. Da først vi kom ud i skoven og jeg viste dem planterne så de kunne røre ved dem, havde de nemmere ved at forholde sig til, hvad vi skulle.
På gåturen ud til min biotop, var der et par af drengene som ikke synes det var særlig spændende at gå eller finde planter, men jeg ser dog at indstillingen ændrer sig jo længere vi kommer ind i skoven, pludselig flyttes deres fokus fra gåturen, til om de kan finde dådyr inde mellem træerne og derefter bliver stemningen mere positiv. Da vi ankom til min biotop greb børnene til opgaven med stor iver. Faktisk blev det ret hurtig til en konkurrence mellem dem, idet de ville se hvem der kunne finde flest forskellige planter.
I løbet af tiden vi var i skoven, blev de mere og mere dristige i deres måder at finde planter på. Hvor de i starten bevægede sig langs med åen, blev der efterhånden fundet på mange kreative måder at komme over åen, række længere ned mod vandet osv. Netop i dette øjeblik kom motorikken i spil, da det var tydeligt at tre af børnene var motorisk lidt mere udviklede end den sidste (som sjovt nok også var den yngste). Jeg startede forløbet med at børnene blot skulle sondere terrænet og finde forskellige planter, for til sidst at slutte af med plante-stafetten, som blev en succes.
Da børnene ikke rigtig synes at kunne finde flere planter, pakkede vi sammen og tog hjem for at kigge i de bøger, jeg har om planter, således at vi/de kunne bestemme navnet på dem. Her sker der så en lille ændring i mine første overvejelser over forløbet, idet snakken mere kommer til at dreje sig om formen, farven og følingen af planterne. Så selvom de får navngivet flere af planterne, ved at kigge på billeder i bogen, bliver det mere sanserne der kommer i spil, hvorfor jeg valgte at lægge mit fokus på børnenes forklaring af planten (se nedenfor), frem for hvad vi kunne bruge den til. De brugte meget tid på at se, føle og lugte til planterne, hvilket var meget spændende at være vidne til, idet aktiviteten gik fra, at børnene faktisk konkurrerede individuelt mod hinanden ude i skoven, imens de hjemme i stedet gik ind i et samspil og en god dialog omkring planterne.Som udgangspunkt, synes jeg at mit forløb faktisk blev mere spændende og sjovt både for mig og børnene end først antaget, men jeg har stadig et ønske om at lære børnene mere om de ting vi rent faktisk kan spise i naturen, og hvad planterne kan bruges til, så de kommende biotop forløb skal bruges til at komme tilbage på sporet og gå i gang med de tre workshops.
Et udpluk af de planter som de fandt:
Da vi kom hjem fra skovturen, satte vi os ned (med saftevand og kage selvfølgelig) og begyndte at finde navne på de forskellige planter. Det gav anledning til megen morskab, da de ikke altid var helt enige om formen, farven osv. Jeg valgte at lade børnene være de styrende i bestemmelserne, da jeg mener "voksen-styring" ville have forstyrret legen og inspirationen for dem. Jeg kan konludere at jeg fremover skal være mere styrende i forhold til at strukturere forløbet, eftersom jeg ikke fik gennemført min workshops, som skulle have været startet samme dag, som vi kom hjem fra skoven.
Mælkebøtte:
Det ligner en stenalder-kæp.
Den har lidt pikker som en økse og den er kort nede i spidsen og så bliver den bredere og bredere. Oppe ved enden er den bare rund.
Bregne:
Den har mange takker og den har hår og så har den en stang i midten som ligner et træ. Hver eneste tak har en streg i midten.
Padderokke:Den ligner et lille grantræ i formen og det hele. Den har sorte striber og den har masse af streger. Det ligner også et skelet fra et kæmpe blad. De stænger der går ud er runde.
??:
Den har lidt huller. Den har bittesmå pigger på bladene. Man kan tydeligt se skellettet i bladene. Den er rund og stangen er ikke helt lige - bladene vokser ud af siden på den.
Tormentil:Der er små gule blomster på og de blade den har kan godt lidt ligne brændeælde-blade. På stangen er der masser af hår og det samme i spidsen og der deler den sig i to.
Bleg pileurt:
Den er rigtig flot lysegrøn. Ude i spidsen har den masser af små dutter. Når den har lagt et stykke tid, bliver den helt brun/sort. Man kan også se skellettet meget tydeligt i de her blade.
?? :Den ligner frøblade altså sådan nogle kongefrøerne sidder på. Bladene ligner meget en sky. Den har et flot skelet. Stanglen går op på midten og der sidder et blad på hver siden af den.
mandag den 24. august 2009
Plantehold 1.
Hermed et lille udpluk af de ting, som mine sønner og jeg har haft fornøjelsen af i sommer:
Rødbeden står endnu urørt, men vi glæder os rigtig meget til at lave syltede rødbeder senere på året. Nedenfor et link til en opskrift vi vil afprøve, nu da vi også har peberrod i haven.
Vi har valgt "kinaradisen" da den ikke er så stærk i smagen som den velkendte røde radise. Den er med succes blevet brugt i salat og på rugbrødsmadder:-)
FAKTA: Er sået først i juli og vi er begyndt at tage af den midt august. Radisen kan blive i jorden til ca. oktober når frosten sætter ind.
FAKTA: En flerårig plante, som faktisk mest minder om en stor ukrudt....hvis man ikke ved bedre.
Rødbeden står endnu urørt, men vi glæder os rigtig meget til at lave syltede rødbeder senere på året. Nedenfor et link til en opskrift vi vil afprøve, nu da vi også har peberrod i haven.
http://www.gamledanskeopskrifter.dk/page81.html
FAKTA: Vi har puttet kernen i jorden i juni og forventer at kunne "høste" sidst i september/først i oktober.
FAKTA: Vi har puttet kernen i jorden i juni og forventer at kunne "høste" sidst i september/først i oktober.
Og til sidst; vores stolthed.....SQUASCHEN. Vi synes alle tre at det er lidt sejt, at den først bliver en flot blomst for derefter at blive en grønsag som kan spises.
Der er dog ingen af os som er vilde med at spise den, men brugt i en kage er den ok.
FAKTA: Sået i maj/juni og vi kan nu begynde at tage af den. Den kan blive stående ude til frosten sætter ind.
mandag den 8. juni 2009
Kultur - museums opgave/ didaktiske overvejelser
Jeg har "opdaget" et skønt sted: KALVØ ved Genner Bugt.
Hermed et link, som fortæller lidt mere om denne skønne ø: http://www.aabenraa.dk/files/Filarkiv%20-%20doc%20-%20xls%20-%20pdf/Natur/Publikationer%20og%20foldere/Kalv%C3%B8%202007.pdf
Jeg vil ihvertfald opfordre jer alle til at tage madkurven med og opleve dette fantastiske sted:-)
DIDAKTISKE OVERVEJELSER
Mit besøg på Kalvø gav anledning til overvejelser omkring, hvorledes man konstruktivt kan bruge denne naturoplevelse i forhold til eksempelvis SFO børn i alderen 7-10 år. På baggrund af dette har jeg gjort mig følgende didaktiske overvejelser:
Hvad (aktivitet og fokusområde).
Hvorfor (pædagogisk mål og begrundelse).
Hvordan (metode og planlægning).
Pædagogens rolle.
Fokus området vil være at give børnene en kulturel oplevelse af naturen og den kreative/ kunstneriske måde hvorledes denne også kan bruges på.
Ifølge Howard Gardners begreb om den naturalistisk intelligens, har mennesket en medfødt evne til at ordne og systematisere enhver ting vi sanser, hvorved det er let for mennesket at genkende og gruppere i naturen[1].
Ud fra min viden om ”den naturalistiske intelligens” vil jeg tage udgangspunkt i Stenparken på Kalvø, hvor der er flere forskellige arter af sten og træskulpturer.
Mit mål er at gøre børnene bevidste om, at sten er andet end dem vi har i indkørslen, dem vi kan finde ved stranden og ligeledes at træer kan være andet end dem der står i skoven.
Jeg vil vise børnene de forskellige træer, både dem som er udformet ved hjælp af mennesket og dem som er skabt af naturen. Ved at føle og se disse ”skulpturer” håber jeg, at børnenes egen kreativitet kan blive aktiveret. Jeg ønsker at skabe en interesse for hvorledes man kan bruge naturen i dagligdagen.
Jeg vil fortælle om hvor stenene kommer fra, hvor gamle de er og opfordre børnene til at føle på stenene og lugte til dem, således at flest mulige sanser er i spil.
I forberedelsesfasen til museumsbesøget vil jeg fortælle børnene, hvad vi skal ud og se og hvad vi skal bruge det til når vi kommer hjem.
Jeg vil så vidt muligt, lade børnene udforske øen på deres præmisser/i deres øjenhøjde. Dog vil jeg ved Stenparken være den styrende i aktiviteten, ved at udstikke nogle rammer, indenfor hvilke børnene skal agere, således at strukturen i forløbet bevares.
Efter turen, vil jeg bede børnene samle grene, sten og lignende, som skal være fundamentet for kreative udfoldelser. Vi vil i fællesskab skabe forskellige kunstneriske skulpturer, såsom lysestager, skåle, træmænd og meget andet.
For at kunne fastholde alle de visuelle indtryk børnene får i løbet af dagen, vil jeg medbringe et kamera og tage billeder af de forskellige sten og træer. Disse vil jeg lime på en planche.
Min rolle i forløbet vil være at være den ledende faktor i de praktiske forløb, samtidig med at jeg vil udfordre børnene til at bruge deres fantasi og kreativitet. Jeg vil skabe et rum, hvori ”alt” kan lade sig gøre med henblik på hvor børnenes kreativitet fører dem hen.
Mit mål vil være nået når børnene viser interesse for hvad sten og træ kan bruges til og når de kommer med idéer til hvad de selv vil lave.
[1] ”Natur og miljø i pædagogisk arbejde” s. 30
Et fantastisk fredfyldt og naturskønt område, som man hurtig bliver draget af. Jeg blev ved første øjekast dybt facineret af træerne, som både er skabt af mennesket men også af naturen selv. Jeg lader følgende billeder tale for sig selv:
Hermed et link, som fortæller lidt mere om denne skønne ø: http://www.aabenraa.dk/files/Filarkiv%20-%20doc%20-%20xls%20-%20pdf/Natur/Publikationer%20og%20foldere/Kalv%C3%B8%202007.pdfJeg vil ihvertfald opfordre jer alle til at tage madkurven med og opleve dette fantastiske sted:-)
DIDAKTISKE OVERVEJELSER
Mit besøg på Kalvø gav anledning til overvejelser omkring, hvorledes man konstruktivt kan bruge denne naturoplevelse i forhold til eksempelvis SFO børn i alderen 7-10 år. På baggrund af dette har jeg gjort mig følgende didaktiske overvejelser:
Hvad (aktivitet og fokusområde).
Hvorfor (pædagogisk mål og begrundelse).
Hvordan (metode og planlægning).
Pædagogens rolle.
Fokus området vil være at give børnene en kulturel oplevelse af naturen og den kreative/ kunstneriske måde hvorledes denne også kan bruges på.
Ifølge Howard Gardners begreb om den naturalistisk intelligens, har mennesket en medfødt evne til at ordne og systematisere enhver ting vi sanser, hvorved det er let for mennesket at genkende og gruppere i naturen[1].
Ud fra min viden om ”den naturalistiske intelligens” vil jeg tage udgangspunkt i Stenparken på Kalvø, hvor der er flere forskellige arter af sten og træskulpturer.
Mit mål er at gøre børnene bevidste om, at sten er andet end dem vi har i indkørslen, dem vi kan finde ved stranden og ligeledes at træer kan være andet end dem der står i skoven.
Jeg vil vise børnene de forskellige træer, både dem som er udformet ved hjælp af mennesket og dem som er skabt af naturen. Ved at føle og se disse ”skulpturer” håber jeg, at børnenes egen kreativitet kan blive aktiveret. Jeg ønsker at skabe en interesse for hvorledes man kan bruge naturen i dagligdagen.
Jeg vil fortælle om hvor stenene kommer fra, hvor gamle de er og opfordre børnene til at føle på stenene og lugte til dem, således at flest mulige sanser er i spil.
I forberedelsesfasen til museumsbesøget vil jeg fortælle børnene, hvad vi skal ud og se og hvad vi skal bruge det til når vi kommer hjem.
Jeg vil så vidt muligt, lade børnene udforske øen på deres præmisser/i deres øjenhøjde. Dog vil jeg ved Stenparken være den styrende i aktiviteten, ved at udstikke nogle rammer, indenfor hvilke børnene skal agere, således at strukturen i forløbet bevares.
Efter turen, vil jeg bede børnene samle grene, sten og lignende, som skal være fundamentet for kreative udfoldelser. Vi vil i fællesskab skabe forskellige kunstneriske skulpturer, såsom lysestager, skåle, træmænd og meget andet.
For at kunne fastholde alle de visuelle indtryk børnene får i løbet af dagen, vil jeg medbringe et kamera og tage billeder af de forskellige sten og træer. Disse vil jeg lime på en planche.
Min rolle i forløbet vil være at være den ledende faktor i de praktiske forløb, samtidig med at jeg vil udfordre børnene til at bruge deres fantasi og kreativitet. Jeg vil skabe et rum, hvori ”alt” kan lade sig gøre med henblik på hvor børnenes kreativitet fører dem hen.
Mit mål vil være nået når børnene viser interesse for hvad sten og træ kan bruges til og når de kommer med idéer til hvad de selv vil lave.
[1] ”Natur og miljø i pædagogisk arbejde” s. 30
Stenparken på Kalvø
På øen er der opført en stenpark, hvor man bla. kan se forskellige smukke sten fra Danmark.
Nedenfor et billede af guiden til stenene.
Nedenfor et billede af guiden til stenene.
fredag den 10. april 2009
Min biotop
Tjaa, så fandt jeg endelig "min biotop" - et skønt og fredfyldt sted.
Jeg må dog sige, at ideen om at "besøge stedet 1-2 gange i ugen" ikke er realistisk i mit tilfælde, men besøg bliver der tid til;-)
Abonner på:
Opslag (Atom)
