Biotop forløb/ Didaktiske overvejelser

DIDAKTISKE OVERVEJELSER.
Min biotop er i skoven (Dyrehaven).
Jeg havde en lille gruppe på 4 børn i alderen 8-12 år, 3 drenge og 1 pige. Første gang jeg tog børnene med i skoven iagttog jeg blot deres færden og interesseområder, uden indblanding fra min side. For at jeg kan rykke deres fokusområde, er jeg nødt til først at forstå det som de forstår, og kun her kan jeg udvikle deres forståelseshorisont. Børnene havde forinden fået den besked at de skulle i skoven og lege og spise madpakker. Børnene fokuserede meget på gåturen og hinanden. En af drengene opdagede nogle rådyr spor, hvilket gjorde alle 4 børn optagede af, om de kunne få øje på dyrene. Ingen af børnene syntes at lægge mærke til alle planterne, eller også overså de dem på grund af uvidenhed? Jeg vil forsøge at gøre børnene interesserede i skovens planter, via et didaktisk forløb.

Hvad? (aktivitet og fokusområde)
Hvorfor? (Pædagogisk mål og begrundelse)
Hvordan? (metode og planlægning)
Pædagogens rolle?

Mit mål er at børnene skal opnå viden om og fatte interesse for planterne i skoven og hvad de kan bruges til.

Dette skal ske igennem en række aktiviteter med planterne. Vi vil samle nogle planter i skoven, og tage dem med hjem for at bestemme deres navn. Dernæst vil vi undersøge hvad planterne kan bruges til, og afprøve forskellige ting i små workshops. Vi vil trække farve ud af planerne ved koge dem, vi vil koge suppe på planterne, hvis nogle af dem er spiselige, og vi vil lave billeder med planteaftryk på lærred.

Det pædagogiske mål med forløbet er at give børnene indsigt i naturens mangfoldige muligheder, samt at medvirke til at børnene udvikler interesse og respekt for det der er alles ansvar og allemandseje, nemlig vores natur.
Børnene skal lære om planternes anvendelighed og se færdige resultater af hvad planter kan bruges til og hvordan de kan ændre form og farve når man bearbejder dem.

Jeg vil starte med at fortælle børnene hvad der skal ske, hvor meget vi skal samle og hvad vi senere skal bruge det til. Jeg vil inddrage leg i naturen, som et element i at gøre børnene trygge i forløbet, blandt andet plante-stafet, som går ud på at jeg gentagne gange viser børnene tre forskellige planter og fortæller hvad de hedder, hvorefter børnene i skoven skal kunne løbe ud og finde den plante, hvis navn jeg råber. Jeg mener at min målgruppe har større udbytte af den legende lærdom, frem for den ”dikterende/fortællende læring”. Jeg vil inddrage børnenes motorik og sætte alle sanser i spil i dette forløb, ved at lade dem dufte, smage (hvis det er forsvarligt), mærke og male på planterne.Vi starter med at kigge i en bog om planter og lærer om de tre planter vi skal kunne til plante-stafetten.
Vi finder en fletkurv til at opbevare vores planter i, og tager ud i skoven og leger og samler.

Hjemvendt vil vi bestemme nogle af planterne og koge brændenældesuppe.
Forløbet vil strække sig over to gange, da der skal være god tid til de to sidste workshops.
Jeg vil, inden hver workshop, fortælle børnene hvad der skal ske, og hjælpe dem i gang ved at have alle de indledende forberedelser klar inden vi starter, lærred, maling, forklæder mm. Når børnene går i gang vil jeg trække mig lidt tilbage, forudsat at frustration og mestring balancerer. Børn kan med fordel udfordres, vygotzky, zone for nærmeste udvikling.

Jeg vil betragte mit mål som være nået, når børnene viser forståelse for nogle af planternes mange anvendelsesmuligheder, samt når børnene gerne vil deltage i de tre workshops.

Dokumentationen af forløbet vil være produkterne af de tre workshops, som børnene får med hjem, samt billeder af forløbet. Jeg kommer omkring visse temaer i lærerplanerne: krop og bevægelse: igennem leg i skoven. Sociale kompetencer: ved at børnene skal deles om maling og vente på at det bliver deres tur til at komme en ingrediens i suppen. Sprog: ved at vi taler om hvad vi har oplevet og børnene udtrykker hvad der har været sjovt og mindre sjovt. Natur: forløbet i sig selv omhandler naturen og dens muligheder. Kulturelle udtryksformer: Ved at male og lave planteaftryk.

Beskrivelse af forløb
Jeg reflekterer løbende.
Jeg startede med at fortælle børnene om plantestafetten, og deres respons var positiv. Da jeg viste og fortalte om de tre planter, stafetten skulle dreje sig om, oplevede jeg at det var vanskeligt at fastholde deres koncentration. Jeg viste dem planterne i en bog, hvilket jeg ikke vil gøre en anden gang. Da først vi kom ud i skoven og jeg viste dem planterne så de kunne røre ved dem, havde de nemmere ved at forholde sig til, hvad vi skulle.

På gåturen ud til min biotop, var der et par af drengene som ikke synes det var særlig spændende at gå eller finde planter, men jeg ser dog at indstillingen ændrer sig jo længere vi kommer ind i skoven, pludselig flyttes deres fokus fra gåturen, til om de kan finde dådyr inde mellem træerne og derefter bliver stemningen mere positiv. Da vi ankom til min biotop greb børnene til opgaven med stor iver. Faktisk blev det ret hurtig til en konkurrence mellem dem, idet de ville se hvem der kunne finde flest forskellige planter.
I løbet af tiden vi var i skoven, blev de mere og mere dristige i deres måder at finde planter på. Hvor de i starten bevægede sig langs med åen, blev der efterhånden fundet på mange kreative måder at komme over åen, række længere ned mod vandet osv. Netop i dette øjeblik kom motorikken i spil, da det var tydeligt at tre af børnene var motorisk lidt mere udviklede end den sidste (som sjovt nok også var den yngste). Jeg startede forløbet med at børnene blot skulle sondere terrænet og finde forskellige planter, for til sidst at slutte af med plante-stafetten, som blev en succes.

Da børnene ikke rigtig synes at kunne finde flere planter, pakkede vi sammen og tog hjem for at kigge i de bøger, jeg har om planter, således at vi/de kunne bestemme navnet på dem. Her sker der så en lille ændring i mine første overvejelser over forløbet, idet snakken mere kommer til at dreje sig om formen, farven og følingen af planterne. Så selvom de får navngivet flere af planterne, ved at kigge på billeder i bogen, bliver det mere sanserne der kommer i spil, hvorfor jeg valgte at lægge mit fokus på børnenes forklaring af planten (se nedenfor), frem for hvad vi kunne bruge den til. De brugte meget tid på at se, føle og lugte til planterne, hvilket var meget spændende at være vidne til, idet aktiviteten gik fra, at børnene faktisk konkurrerede individuelt mod hinanden ude i skoven, imens de hjemme i stedet gik ind i et samspil og en god dialog omkring planterne.Som udgangspunkt, synes jeg at mit forløb faktisk blev mere spændende og sjovt både for mig og børnene end først antaget, men jeg har stadig et ønske om at lære børnene mere om de ting vi rent faktisk kan spise i naturen, og hvad planterne kan bruges til, så de kommende biotop forløb skal bruges til at komme tilbage på sporet og gå i gang med de tre workshops.

Et udpluk af de planter som de fandt:


Da vi kom hjem fra skovturen, satte vi os ned (med saftevand og kage selvfølgelig) og begyndte at finde navne på de forskellige planter. Det gav anledning til megen morskab, da de ikke altid var helt enige om formen, farven osv. Jeg valgte at lade børnene være de styrende i bestemmelserne, da jeg mener "voksen-styring" ville have forstyrret legen og inspirationen for dem. Jeg kan konludere at jeg fremover skal være mere styrende i forhold til at strukturere forløbet, eftersom jeg ikke fik gennemført min workshops, som skulle have været startet samme dag, som vi kom hjem fra skoven.















Mælkebøtte:
Det ligner en stenalder-kæp.
Den har lidt pikker som en økse og den er kort nede i spidsen og så bliver den bredere og bredere. Oppe ved enden er den bare rund.

Bregne:
Den har mange takker og den har hår og så har den en stang i midten som ligner et træ. Hver eneste tak har en streg i midten.

Padderokke:
Den ligner et lille grantræ i formen og det hele. Den har sorte striber og den har masse af streger. Det ligner også et skelet fra et kæmpe blad. De stænger der går ud er runde.

??:
Den har lidt huller. Den har bittesmå pigger på bladene. Man kan tydeligt se skellettet i bladene. Den er rund og stangen er ikke helt lige - bladene vokser ud af siden på den.

Tormentil:

Der er små gule blomster på og de blade den har kan godt lidt ligne brændeælde-blade. På stangen er der masser af hår og det samme i spidsen og der deler den sig i to.


Bleg pileurt:
Den er rigtig flot lysegrøn. Ude i spidsen har den masser af små dutter. Når den har lagt et stykke tid, bliver den helt brun/sort. Man kan også se skellettet meget tydeligt i de her blade.

?? :
Den ligner frøblade altså sådan nogle kongefrøerne sidder på. Bladene ligner meget en sky. Den har et flot skelet. Stanglen går op på midten og der sidder et blad på hver siden af den.